Tre bøger om kompostering

Kan man forestille sig mere spændende ferielæsning end bøger om kompostering? Nej, vel ;-) Så derfor smuttede jeg også lige først forbi biblioteket da vi skulle ud på en uges rejse for at slappe af i vinterlandskabet i det finske Lapland.

Til histoerien hører så også, at jeg i øjeblikket – både på arbejde og hjemme i privaten – er i gang med nogle komposteringsforsøg, med en del udfordringer tilknyttet, så emnet er meget aktuel for mig. Og jeg valgte så tre bøger, som umiddelbart virkede mest relevante i denne forbindelse.

Kompostbogen af Gustaf Alm, Göran Eriksson, Hans Ljunggren, Inger Palmstierna og Nils Tiberg. Jordbrugsforlaget 1992. (Originaltitel: Kompostboken)

Oprindelig en svensk bog, som så er tilpasset de danske forhold. I hvilken omfang tilpasningen er sket, kan jeg ikke vurdere uden at have set original. Men det var i hvert fald først efter at have læst bogen, jeg egentlig lagde mærke til at den ikke var af dansk oprindelse. Dette lyder måske som en ubetydelige detalje, men er noget jeg synes er værd at nævne, da jeg desværre har oplevet alt for mange oversatte havebrugsbøger, som næsten er ubrugelige på grund af forskelle mellem landene og klimazonerne.

Bogen beskriver sig sig selv som “en praktisk håndbog i kompostering” – og det er netop det, den er. En lærebog i at forstå hvordan komposteringsprocessen fungerer, hvordan en kompost konstrueres og hvordan den passes. Man får også et spænde kig ind i kompostens småkrybs og mikroorganismernes verden, og hvordan man ved at kombinere forskellige type materialer optimerer nedbrydningsprocessen. Og efter at have læst bogen føler jeg meget klogere hvad kompostering angår.

Skulle man nu absolut prøve at finde noget negativt at sige om bogen, så kunne være at der er en del gentagelse og overlapning i indholdet i de forskellige kapitler. Noget der sikkert skyldes af at bogen har hele fem forskellige forfattere. Ikke noget der har nogen større betydning, men virkede dog lidt forstyrrende alligevel. Et par gange stoppede jeg nemlig midt i læsningen med følelsen om at jeg måske havde kludret med siderne, og kommet til at bladre tilbage til noget jeg lige havde læst – hvad så viste ikke til at være tilfældet.

Når det er sagt, så er bogen absolut anbefalelsesværdig og noget jeg kunne tænke mig lå permanent i min egen bogreol. I hvert fald vil jeg lige bladre den i gennem, en gang til, før jeg afleverer den tilbage.

Kompost … så let – så godt! af Paul Seitz. Holkenfeldts forlag 1990. (Original titel: Das Kompostbuch für jedermann)

Tilsyneladende oprindelig en tysk (eller schweizisk?) bog, som nok derfor også er skrevet til et lidt anderledes omgivelser end her i Danmark. Oversætteren har så gjort sit bedste for at tilpasse indholdet til de danske forholde.

Stilen i bogen er virker en anelse for belærende og bedrevidende – specielt da jeg har en fornemmelse om, at størstedelen af bogens lærdom er ikke baseret på forfatteren egne personlige erfaringer og viden, men er teoretisk og samlet fra eksterne [og lige så teoretiske] kilder. Men man skal så nok også tænke på, at bogen er skrevet et par årtier siden (originalen er fra 1989) så den matcher egentlig bare med tidsperiodens skrivestil.

Titlen synes jeg er misvisende. For det første handler bogen også meget andet end komposter (jorddækning med plastik, gode/dårlige naboplanter, grøngødning, forslag til dyrkningsplan efter Dr. Paul Seitz’ model…). Og for det andet, er det bestemt ikke kun de simple og lette kompostløsninger der bliver præsenteret. Forfatteren er også en stor tilhænger af halm og staldgødning – noget der ikke er så let for den ganske almindelige haveejer at få fat i.

Nu skal mit brok ikke misforstås sådan at jeg mener bogen er dårlig – tværtimod. Den indeholder en del spændende information og fortæller om forskellige alternative komposteringsformer som jeg aldrig før har hørt om. Men efter jeg havde slæbt bogen hele vejen til Lapland, og fandt så ud af at indholdet ikke var det jeg havde forventet (altså vejledning til let og simpel kompostering), blev jeg lidt irriteret og havde måske derfor svært ved at nyde indholdet fuldt ud.

For en god ordens skyld må så nævnes, at bogen har en undertitel “Sunde planter – sundt miljø”, som med lidt god vilje nok kan accepteres som en indikator for at bogen også indeholder andet end blot kompostinfo.

Jeg vil nok ikke anbefale bogen som den allerførste kompostguide for en begyndende urbane gartner. Men bogen kan være nyttig for den lidt mere viderekommende.

Og så må det siges at bogen præsenterer også nogle spændende ideer til hvordan varmen fra komposten kunne benyttes til at opvarme drivhuse, beboelse eller endda hele byer, så her må man jo sige at der bestemt er tale om kompostering i urbane omgivelser :-)

Kompostér af Per Samson. Århus Amtskommune Miljøkontoret 1991.

Faktisk en pjece, og ikke en decideret bog – men dog alligevel i den størrelse (ca. 30 sider) at biblioteket har vurderet at den tilhører blandt bøgerne.

Pjecen giver grundlæggende info om forskellige komposteringsformer (fx varm-, kold-, orme- og fladkompostering), viser eksemplarer på nogle kompostbeholdere og har et tabel over hvordan forskellige affaldstyper komposteres.

Og så er behøver man egentlig ikke fortælle længere historier om den. Andet end at jeg synes den er en ganske udmærket, og velegnet som indledning til kompostering for begyndere.

About Jann Kuusisaari 15 Articles
Bygartner og social iværksætter