Hvad er grønne tage?

[two_third padding=”0 10px 0 0″]Et grønt tag (‘green roof’) er betegnelsen for overdækning af en bygnings tag med levende plantemateriale. Oftest er det anlæg med stenurt, husløg, græs eller lignende lave og robuste vækster, som ikke kræver pasning. Men der kan dog også være tale om egentlige taghaver med større planter.

Forskellige typer stenurt på taget af Møllegade nærgenbrugsstation (Møllegade 25, 2300 København N)

Udover at være smukt at se på og være godt for bymiljøet generelt, har et grønt tag også flere konkrete fordele for selve bygningen: det isolerer om vinteren og afkøler om sommeren, beskytter bygningen samt aflaster afløbssystemet ved at absorbere regnvand.

På større plan har de grønne tage en betydelig gavnlig effekt for klimaet og miljøet. Ved at reducere energiforbrug, reduceres der dermed også CO2-udslip fra kraftværkerne. Ved at formindske og forsinke mængden af regnvand der løber ned i kloakkerne, aflastes byens kloaksystem og rensningsanlæg, hvilket giver et stort miljømæssigt gevinst.

Flere af verdens storbyer har indført de grønne tage som en naturlig del af miljøplanlægningen, og det grønne er blevet et vigtigt element i byarkitekturen. Også i Danmark kan man se den grønne bølge udvide sig.

Fordele

  • optager, fordamper og forsinker regnvandet (aflaster kloakker og spildevandsanlæg)
  • beskytter taget
  • reducerer energiforbrug – nedkøler om sommeren, isolerer om vinteren
  • modvirker varmeø-effekten i byerne
  • mere biodiversitet i bymiljøet
  • lyddæmpende
  • renser luft og vand
  • skaber rekreativ plads, eller bare noget kønt og grønt at se på
  • optager CO2

Typer af grønne tage

[/two_third][one_third_last padding=”0 0 0 20px”]

Resurser

Info og vejledninger

Producenter og forhandlere af grønne tage i Danmark

[/one_third_last]